Welcome to Our Website

Derfor er det smart at tage et grønt billån

Overvejer du at købe en ny bil? Vil du gerne finde den bedste, men også den billigste, løsning til dit bilkøb? Et grønt billån kan være det helt rette valg for dig. De seneste år er taget af el- og hybridbiler for alvor steget til vejrs, og vi ser langt flere elbiler i bybilledet end vi plejer. Siden vi er begyndt at fokusere mere og mere på klimavenlig transport, så er det også blevet langt mere attraktivt at tage et grønt billån. 

Der er mange gode fordele ved at tage et grønt billån, hvilket vi vil komme ind på i denne artikel. 

Grønt billån kort fortalt

Et grøntbillån er et form for billån, som du har mulighed for at tage, hvis du køber en el- eller hybridbil. I forhold til et traditionelt billån, så betaler du faktisk en lavere rente med et grønt billån, hvilket på længere sigt godt kan betale sig. 

Du skal heller ikke lægge en lige så stor udbetaling, når du tager dit grønne billån. Lige nu skal man faktisk heller ikke engang betale registreringsafgift på sin el eller hybridbil. Dog kommer dette til at ændre sig i 2023, hvor man er berettiget til at betale fuld afgift. Se her mere om billån og registreringsafgifter. 

Det grønne billån er blevet populært

I Danmark er vi snart eksperter i grøn energi, så det er heller ikke mærkeligt, at det grønne billån er blevet en populær løsning hos mange. Derfor er langt de fleste banker begyndt at tilbyde grønne billån, så du også kan købe dig en mere miljøvenlig bil. Vær opmærksom på at grønne billån kun kan tages til el- og hybridbiler. Du får altså ikke et grønt billån til din dieselbil.

Der kan være gode penge at spare i et grønt billån. Du kan faktisk komme helt ned og lægge kun 10% i udbetalingen. Dog skal du være opmærksom på et el- og hybridbiler ligger i mange forskellige prisklasser. Det er ikke alle grønne billån, som kan dække alle dine udgifter.

Kan jeg få et grønt billån?

Umiddelbart har alle mulighed for at tage et grønt billån, så længe det altså går til en el- eller hybridbil. Der er dog forskel på, hvor du låner fra og, hvilke kriterier de forskellige banke sætter. Nogle banker kræver at du er fuldtidskunde hos dem eller at du er medlem af en bestemt fagforening. Derfor skal du altid læse grundigt op på lånebetingelserne for den givne bank, før du træffer din endelige beslutning. 

Er det grønne billån altid det billigste? 

Det korte svar er nej. Det er ikke altid den billigste løsning, at tage et grønt billån. Der er mange udbydere, som tilbyde helt almindelige billån til konkurrencedygtige priser, der sagtens kan slå det grønne billån. 

Du kan altså sagtens finansiere din el- eller hybridbil med et helt almindeligt billån, som i nogle tilfælde kan koste dig mindre. Der er også andre måder at finansiere din nye bil på, eksempelvis hvis du har friværdi i din bolig.