Dobermann – Familiehund og vagthund
En Dobermann er en forholdsvis stor hund på omkring de 45 kilo. Den bærer sit hoved højt og har opretstående øre. Den er både elegant og meget adræt.
På trods af sin imponerende størrelse og sit store behov for motion, er den faktisk både en fin familiehund og en fremragende vagthund.
Dobermann som familiehund
Dobermann er en meget loyal og kærlig hund. Den er mest brugt som vagthund og er derfor ikke direkte anset som familiehund. Men, det er en misforståelse. Dobermann er netop en god vagthund, fordi den beskytter den familie som den holder af.
Dobermann er en glad hund som er fuld af leg og spas. Dermed er det også en hund som familiens børn kan have stor glæde af.
Dobermann som vagthund
En dobermann er en helt ekstraordinær god vagthund. Den reagere på den mindste lyd og giver hals, hvis der er farer på færde.
Det er en stor og lidt voldsom hund at se til, når den er på vagt og giver hals. Den kan nemt skræmme en tyv eller to bort, alene med sin fremtoning.
Sygdomme hos Dobermann
Det er en forholdsvis rask race, her i Danmark. I avlen gøres der et stort stykke arbejde, for at undgå indavl og nært slægtskab.
Store hunde, som helhed, kan med tiden udvikle sygdomme, relateret til deres størrelse og brug. Eksempelvis er hoftedysplasi, er en sygdom som kan opstå ad åre. Dobermann er ikke en af de hunde der har korte næser, hunden snorker ikke og har ikke andre luftvejsproblemer.
Start med at træne fra hunden er hvalp
Vil du gerne have en glad og lydig hund, så er det en god ide at begynde træning og andre aktiviteter, allerede mens hunden er hvalp. Alt hvad den har prøvet med sucess, som lille, vil den blive ved med at holde af som stor.
Vil du eksempelvis gerne kunne have den med på stranden, skal du tage den med allerede mens den er lille, på den måde gør du den til en ægt vandhund.
Det samme gælder alle andre aktiviteter og lege, som du gerne vil kunne med den voksne hund.