Welcome to Our Website

Sådan kan du få kunder til din nye webshop

Nyopstartede webshops står alle med den samme udfordring: Der er intet kendskab til shoppen, men behov for kunder. For uden kunder kommer der ingen omsætning, og så er fundamentet for onlineshoppen væk.

Men hvordan skaffer man nye kunder til en ny webshop – eller hjemmeside for den sags skyld? Vi præsenterer 3 afprøvede kanaler.

SEO:

SEO er på dansk kaldet søgemaskineoptimering. Det er en proces, hvor man optimerer sin hjemmeside eller webshop mod de søgeord, som man gerne vil findes på.

Forestil dig, at du er en tømrer i Viborg. Sjovt nok er det lige præcis, hvad mange søger efter, når de skal bruge en tømrer. Derfor kan et søgeord som ”tømrer i Viborg” være meget vigtigt for dig. Desuden kan der være andre ord som f.eks. ”nye døre og vinduer”, ”nyt tag” eller andet der er relevant. Alle disse søgeord skal have deres egen side, som er optimeret i indholdet – altså tekst, billeder og evt. video.

Desuden er det vigtigt, at din hjemmeside er teknisk stærk, da Google også måler på brugeroplevelsen.

Sidst, men ikke mindst, bør du sørge for at få relevante links til din hjemmeside. Det vil sige linkhenvisninger fra andre websites. Dette fungerer som en stemme, hvilket fortæller Google, at din hjemmeside blåstemples af andre.

Når man taler om SEO, er det en ’gratis’ proces, da man selv kan styre det at optimere sitet. At holde SEO decideret gratis kan dog vise sig noget nær umuligt, da man ofte skal bruge hjælp fra programmører, tekstforfattere og bureauer til linkbuilding.

Google Ads:

Når man taler om Google Ads er det ligesom med SEO et spørgsmål om at finde ud af, hvad ens brugere søger efter i Googles store søgemaskine. Det er dog her en betalingskanal, da Google Ads koster penge.

Man kan dog ikke bare lægge flest penge og forvente at blive set som den første. Google arbejder ud fra en kvalitetsscore, hvorfor det er meget vigtigt, at man har en god side, som brugeren føres til, bruger de rette søgeord og har en god Google Ads opsætning – med den rette budgivning på søgeordet. Når de ting spiller sammen kan Ads skaffe god og relevant trafik.

Facebook annoncering:

Facebook annoncering er en smule anderledes end de to Google-modeller. For på Google er det brugeren, der søger, mens det på Facebook er dig som afsender, der pusher.

Heldigvis kan man via god målgruppesegmentering indsnævre sine målgrupper og dermed ramme plet. Desuden er der mulighed for at lave utrolig spændende annoncer med mere dynamik end hos andre. Billeder og video gør det nemt at skabe blikfang, men husk på at andre bruger samme redskaber. Man skal derfor være kreativ og have et relevant budskab til den rette målgruppe.

Lykkedes man med gode og relevante annoncer kan man dog finde glæde i, at Facebook er et relativt billigt medie at annoncere på.