Sådan skaber I et respektfuldt arbejdsmiljø
Det er bestemt ikke sjovt, hvis man ikke kan koncentrere sig på sin arbejdsplads. Faktisk er det en af de største syndere, som bidrager til stress!
For selvom vi elsker at arbejde i store kontorfællesskaber, skal vi stadig levere et godt stykke arbejde og nå vores opgaver. Desværre kan støj komme koncentration til livs og skabe et miljø, man ikke føler sig arbejdsmæssigt tilpas i.
Forestil dig blot, hvis støj og f.eks. afbrydelser fra kollegaer fylder meget i løbet ad din dag. SÅ vil det selvsagt gå udover din produktivitet, hvilket kan skabe en negativ effekt, hvor du kommer bagud, aldrig får indhentet dine opgaver og til sidst ender med en sygemelding på grund af stress.
Ovenstående er langt fra et tænkt eksempel, men desværre en realitet for flere og flere. Derfor er det vigtigt, at man skaber et godt arbejdsklima.
Fælles spilleregler er vigtigt
Når man arbejder i et storrumskontor, er det essentielt, man spiller efter de samme regler. Det betyder, at man skal forsøge at være rolige og respektere, hvis andre folk har travlt. Men det kan være svært at vide, hvornår man ikke må prikke til nogen – og det kan være svært at vide, hvornår man larmer for meget i f.eks. sit team.
Løsningen er tekniske hjælpemidler og stillerum til fordybelse. Alene en ting som en lampe med en farvet pære, som angiver arbejdsstatus, kan skåne den ansatte for mange afbrydelser. Har personen en rød lampe lysende ved sit skrivebord, så ved man, personen ikke må blive forstyrret.
Det kan dog være svært at være meget stille, hvis man er i et storrumskontor. Dialog er nødvendigt, og er man nødt til at åbne et vindue for at lufte ud og komme af med varmen, kan støj fra gaden og trafikken også trænge ind. Derfor er det en god ide, hvis den ansatte i stedet kan søge ind i et stillerum og finde fordybelse. Et stillerum kan være et afsat rum et sted i virksomheden eller en boks magen til dem, du kan se på denne hjemmeside. Måske du kender konceptet fra Løvens Hule, måske ikke. Men værd at vide er det, at det kan være en befrielse for medarbejderen med plads til fordybelse, når deadline nærmer sig – eller hvis man skal tale privat i telefon f.eks.
Så tænk over, hvordan I bedst etablerer gode fællesrum med plads til alle. Det vil styrke arbejdsindsatsen.